StemmehørerSalon er kun for stemmehørere, men det er helt okay at tage en person med som støtte. Vi mødes i Frivilligcenter Aarhus, der ligger lige overfor rutebilstationen. Sønder allé 33 8000 Aarhus i Lokale 9. Det er gratis, kræver ingen tilmelding eller medlemskab af foreningen. Du møder bare op. Har du spørgsmål til StemmehørerSalon er du velkommen til at skrive til info@stemmernesfaelleskab.dk

Hvad er StemmehørerSalon?

Vi byder velkommen, herefter er der en vejrmelding, hvor vi alle med 2-3 ord får mulighed for at beskrive, hvordan vi hver især har det lige nu.

Emnet bliver præsenteret. Herefter går vi ud i mindre grupper og snakker ud fra spørgsmål, som er lavet på forhånd til emnet, så der er noget at snakke ud fra. Vi lægger vægt på, at alle får ordet. Vi holder en fælles pause undervejs. Det sidste kvarter mødes alle og deler guldkorn fra grupperne. Vi slutter af med en vejrmelding, så vi er sikre på, alle har det ok, før vi afslutter.

 

Til vores arrangementer betyder begrebet ”stemmehøring” folk, der: hører, ser, lugter, mærker og/eller på andre måder sanser ting, som andre ikke gør. Du kan følge med i, hvad programmet til denne StemmehørerSalon er i vores lukkede facebookgruppe, facebookside eller på vores Instagram – @stemmernesfaellesskab / Stemmernes Fællesskab.

 

Døren er åben til kl. 16.30, hvor vi starter mødet. Kom i god tid, så der er tid til at forsyne sig med kaffe/te/saftevand, frugt og kage, når du betaler 10 kr. til kaffekassen. Du kan både betale med MobilePay eller kontant. Hvis du mod forventning kommer for sent, så send en sms til Anna-Christina på 61471717, før mødet starter

Ønsker du at komme på vores mailliste for at få invitation og information om ALLE vores tilbud i foreningen, så send en mail med JA TAK til mailliste@stemmernesfaellesskab.dk så sammenstykker du til, at vi må sende dig mails med det formål, at du løbende modtager tilbud om foreningens aktiviteter. Vi gemmer din mailadresse i 5 år eller indtil du beder os om at slette den. Vi henviser til vores privatlivspolitik på hjemmesiden www.stemmernesfaellesskab.dk

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.