Til pårørende

Stemmehøring og/eller sansefornemmelser, kan være skæmmende for den som oplever det men også for de pårørende som er tættest på. Mange pårørende kan føle sig magtesløse, fordi de ikke ved, hvordan de kan hjælpe. Selvom det ikke er alle, der har lyst til at snakke om stemmehøring med jeres nærmeste, så kan det være en god ide, at du som pårørende giver udtryk for, at du gerne vil lytte og støtte, hvis personen har lyst til at åbne op og dele. Se gerne mere her, hvor vi har samlet nogle dialogspørgsmål. Vær gerne nysgerrig og åben for stemmehørerens oplevelser. Vær ikke dømmende eller bange. Det er vigtigt at udvise respekt for stemmerne. Stemmerne er en del af personen, der oplever dem og der er et budskab gemt i det som stemmerne siger.

I Stemmernes Fællesskab arbejder vi udefra at give stemmerne mening. Foreningen tager udgangspunkt i tilgangen fra bøgerne ”Giv stemmerne mening” og ”At leve med stemmer” Begge bøger er skrevet af Marius Romme og Sandra Echer, som sammen har udviklet en meget effektive måde at arbejde med stemmer/stemmehøring på. 

Stemmernes Fællesskab holder Åbent Møde, hvor alle interesserede er velkomne. Det er en oplagt mulig for dig som pårørende at få et indblik i, hvordan andre stemmehører oplever deres stemmer eller lever med stemmehøring. Du er meget velkommen, det er gratis og du behøver ikke være medlem af foreningen for at møde op. 

Ungegruppen er et tilbud for unge fra 13 år. 
Ungegruppen er et tilbud til unge, der hører, ser, lugter, smager, mærker eller sanser ting som andre ikke gør. Forældre/pårørende til børn er også meget velkommen til at henvende sig. 

Stemmernes Fællesskab 
Hotline holder åbent mandage fra 13-16 på telefon: 69158644 Stemmehøring er en personlig oplevelse, der kun er til stede for barnet/det unge menneske, der oplever det. Det kan gøre det vanskeligt at forstå eller tro på, hvad barnet/den unge går igennem, og det kan være svært for forældre/pårørende at vide hvordan de skal tackle det og hjælpe den unge/barnet. Jo før stemmehøring og sanse-fornemmelser, det som nogle kalder hallucinationer, bliver opdaget og håndteret jo bedre. 

 

Åbent møde
På møderne, vil der være et personligt oplæg. Det kan være alt lige fra en stemmehører, der fortæller sin livshistorie til mestringsstrategier, digte og malede billeder, der alt sammen har relation til stemmehøring. Efterfølgende er der plads til spørgsmål til oplægsholderen og en god snak, hvor der er mulighed for fordybelse i emnet. Der bliver serveret kaffe/te/saft + noget sødt for 10,- til vores kaffekasse. Du kan både betale kontant og med MobilePay

StemmehørerSalon er kun for stemmehørere. Hvis du kun kan komme, sammen med ledsager/støtteperson, må du gerne det. Vi taler om et nyt emne fra gang til gang, som har med stemmehøring at gøre. Ud fra spørgsmål, vi på forhånd har skrevet ned, taler vi om dagens emne i mindre grupper. Der bliver serveret kaffe/te/saft + hjemmebagt kage for 10,- til vores kaffekasse. Du kan både betale kontant og med MobilePay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.