Hvorfor deltage i en gruppe

Stemmehørergrupper bliver mere og mere populære, både i Danmark og internationalt. Det er der gode grunde til, og vi har samlet nogle af dem her, så du bedre kan gøre op med dig selv, om en stemmehørergruppe er noget for dig. Du kan kontakte Stemmernes Fællesskab på info@stemmernesfaellesskab.dk så vil vi gøre vores bedste for at vejlede dig videre i dine ønsker.

Hvorfor skal du deltage i en stemmehørergruppe?

  • Du får mulighed for at tale om dine stemmer med mennesker, der vil have forståelse for, det du fortæller.
  • Du vil blive en del af en gruppe, hvor du trygt kan dele dine oplevelser med at hører stemmer sammen med ligesindede, da vi alle er stemmehørere.
  • Du vil opleve at du ikke står alene med det at hører stemmer.
  • Du vil kunne spejle dig i andres oplevelser og andre vil kunne spejle sig i dine.
  • Du får mulighed for at lære dine stemmer at kende og forstå deres budskab.
  • Du deltager i et forløb med de samme mennesker i en fast gruppe.
  • Vi har alle tavshedspligt, så det der bliver sagt i gruppen bliver i gruppen.
  • Der er fysiske rammer + tidspunkt.
  • I de åbne grupper er der ingen begrænsninger i forhold til alder, bopæl samt tilknytning til psykiatrien.
  • I de lukkede grupper som faciliteres af kommunen er der forskellige krav i forhold til alder, bopæl og tilknytning til psykiatrien. I disse grupper er facilitatorerne oftest ikke-stemmehørere.
Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.