Åbnet Møde er for ALLE interesserede i stemmehøring. Vi mødes i Frivilligcenter Aarhus, der ligger lige overfor rutebilstationen. Sønder allé 33 8000 Aarhus. Det er gratis, kræver ingen tilmelding eller medlemskab af foreningen. Du møder bare op. Har du spørgsmål til Åbnet Møde er du velkommen til at skrive til info@stemmernesfaelleskab.dk

På de Åbne Møder, vil der være et oplæg. Det kan være alt lige fra en stemmehører der fortæller sin livshistorie, mestringsstrategier, digte eller malede billeder, som alt sammen har relation til stemmehøring. Efterfølgende er der plads til spørgsmål til oplægsholderen og/eller en god snak, hvor der er mulighed for fordybelse i emnet. Du kan følge med i, hvad programmet denne gang er for Åbnet Møde i vores lukkede facebookgruppe, facebookside eller på vores Instagram – @stemmernesfaellesskab / Stemmernes Fællesskab

Husk, at det er okay at komme og lytte, lade sig inspirere uden selv at deltage aktivt. Til vores arrangementer omfatter begrebet stemmehøring folk, der hører, lugter, ser, mærker eller på andre måder sanser ting, som ingen andre gør – det nogen kalder hallucinationer.

Døren er åben til kl. 16.30, hvor vi starter mødet. Kom i god tid, så der er tid til at forsyne sig med kaffe/te + lidt sødt, når du betaler 10 kr. til kaffekassen. Du kan både betale med MobilePay eller kontant. Hvis du mod forventning kommer for sent, så send en sms til Anna-Christina på 61471717, før mødet starter.

Ønsker du at komme på vores mailliste for at få invitation og information om ALLE vores tilbud i foreningen, så send en mail med JA TAK til mailliste@stemmernesfaellesskab.dk så sammenstykker du til, at vi må sende dig mails med det formål, at du løbende modtager tilbud om foreningens aktiviteter. Vi gemmer din mail i 5 år eller indtil du beder os om at slette den. VI henviser til vores privatlivspolitik på hjemmesiden www.stemmernesfaellesskab.dk

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.